Generelt vedrørende ferie og weekendophold

Medical Danmark A/S hjælper dig meget gerne med iltudstyr, når du tager på ferie og weekendophold i Danmark og udlandet.

Kontakt din iltsygeplejerske/afdeling
For at sikre dig den bedste løsning, er det vigtigt, at du i god tid kontakter din iltsygeplejerske/afdeling for en snak omkring dit ophold. Spørg om du er i stand til en flyrejse, eller en længere bilferie.

Rejser i Danmark
Ved rejser i Danmark kontaktes Medical Danmark gerne 14 dage før afrejse, for nærmere aftale om udstyr, destination og afhentning. Medical Danmark kan sørge for, at udstyret står klar ved din ankomst. Du er også velkommen til selv at medbringe dit udstyr.

Det er vigtigt, at du fortæller Medical Danmark, at du tager på ferie og medbringer dit eget udstyr. På denne måde er du sikret døgnvagt på dit udstyr.

Ved rejser i Danmark er du sikret døgnvagt. Ved rejser i udlandet kontakter du ligeledes Medical Danmark. Medical Danmark vil stå for kontakten til en af vores samarbejdspartner.

Rejser i udlandet
Ved rejser i udlandet er det muligt at opsætte ilt eller du medbringer selv udstyr. Medical Danmarks internationale samarbejdspartnere sørger for at opsætte det ønskede udstyr på destinationen.

Pris for opsætning i udlandet
Prisen for opsætning af forskellige typer udstyr, varierer fra land til land. Derfor er det vigtigt, at du kontakter Medical Danmark i god tid før en udlandsrejse.

Udenfor Europa
Udlån af udstyr uden for Europa betales oftest af brugeren selv. Medical Danmark vil indenfor 2 dage kunne give dig en nøjagtig pris på leje af udstyr.

Det er vigtigt, at du oplyser feriestedet, at du er iltbruger og sikrer dig, at der ikke er nogle restriktioner i forhold til dette.

Tegn evt. forsikring på udstyret
Hvis udstyret beskadiges under rejsen, skal låntageren erstatte dette. Hvis forsikring ikke allerede haves, anbefales det at tegne dette, da udstyret har en værdi på Dkk. 25.000–30.000.  

Hvis udstyret ved returnering ikke indeholder alle dele, skal låntager erstatte de manglende dele.

Der må under ingen omstændigheder ryges i nærheden af udstyret, da det ikke kan renses for røglugt.


Det er vigtigt at være godt forberedt på sin rejse, dermed sikrer du dig et trygt og behageligt ophold. Skulle der opstå problemer i din ferie, er du velkommen til at kontakte Medical Danmark.

God ferie
Til download og printning:

Ferieguide ferie i ind- og udland Brugervejledning.pdf